Slaget om Monte Cassino | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Felttoget i Italien under 2. verdenskrig | |||||||
Ruinerne af Cassino by efter slaget. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
USA Storbritannien Frie franske styrker Canada Britisk Indien Polen New Zealand | Nazityskland Salò-republikken[3] |
||||||
Ledere | |||||||
Harold Alexander Mark Clark Oliver Leese Władysław Anders | Albert Kesselring Heinrich von Vietinghoff Fridolin von Senger und Etterlin |
||||||
Styrke | |||||||
105.000 | 80.000 | ||||||
Tab | |||||||
55.000[4] | Ukendt, mindst 20.000[5] | ||||||
Slaget om Monte Cassino (også kendt som Slaget for Rom eller Slaget om Cassino) var en serie på fire slag under 2. verdenskrig udkæmpet af de Allierede, der havde det formål at gennembryde Gustav-linjen og erobre Rom.
I begyndelsen af 1944 blev den vestlige halvdel af Gustav-linjen fastholdt af tyskerne, som holdt Rapido, Liri og Gariglianodalene og forskellige omkringliggende bjergtoppe og højdedrag, men ikke det historiske kloster på Monte Cassino, som var grundlagt i 524 af Sankt Benedikt, selv om de havde forsvarsstillinger placeret på de stejle skråninger nedenfor klosterets mure. Den 15. februar blev klosteret, som lå højt oppe på en bjergtop med udsigt til byen Cassino, ødelagt af amerikanske B-17, B-25 og B-26 bombefly. Bombardementet skyldtes frygt for, at klosteret blev brugt som udkigspost for Aksemagternes forsvarere (denne holdning ændredes med tiden til en indrømmelse af, at der ikke var stationeret tyske tropper dér). To dage efter bombardementet strømmede tyske faldskærmstropper ind i ruinerne for at forsvare dem. Fra 17. januar til 18. maj blev stillingerne på Gustav-linjen angrebet fire gange af allierede tropper. Disse operationer medførte allierede tab på over 54.000 og 20.000 tyskere.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet historylearningsite.co.uk